Webtilgængelighed og EAA: hvad kræves der af jeres site?

Tilgængelighed blev i årevis behandlet som pænhed: noget det offentlige skulle, og noget private "gjorde, hvis der var tid". EAA ændrer den ramme for en konkret slags privat tjeneste — især e-handel, visse finansielle og transportnære ydelser, e-bøger og elektronisk kommunikation. I Danmark er det implementeret som lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Anvendelsen startede i juni 2025. Det er ikke et rygte. Det er en dato, mange shops allerede er forbi.

Det betyder ikke, at hvert marketing-site pludselig er ulovligt. Det betyder, at I skal kunne svare på to spørgsmål, før I køber et værktøj eller lover en kunde noget: er vores tjeneste overhovedet i scope — og hvis ja, kan et menneske med tastatur, skærmlæser eller nedsat syn gennemføre det, I sælger?

Det andet spørgsmål er det, de fleste hopper over. De køber et overlay, sætter et badge i footeren og kalder det compliance. Overlayet ændrer ikke, at jeres checkout-knap ikke kan nås uden mus, at fejl i formularen kun er røde rammer, eller at jeres video-reklame er den eneste forklaring på fragt. Loven spørger, om tjenesten kan bruges. Den spørger ikke, om I har købt et lag ovenpå.

Det her er ikke juridisk rådgivning. Det er den ingeniørsamtale, I skal have, før juristen kan sige noget nyttigt. Uden at kende jeres flows bliver "vi er EAA-klar" en sætning, I ikke kan forsvare — hverken over for Sikkerhedsstyrelsen eller over for den kunde, der ikke kan betale.

EAA handler om produkter og tjenester i bestemte kategorier, når de rettes mod forbrugere. E-handel er den, vi oftest bliver spurgt om: et site eller en app, hvor en forbruger kan indgå en aftale — browse, kurv, checkout, betaling, konto, levering, retur. Det er ikke kun "webshoppen". Det er også de trin, I har outsourcet: betaling, MitID-agtig identifikation, fragtvælger. Hvis de trin er en del af tjenesten, er de en del af problemet.

Andre kategorier er typisk bank og visse finansielle selvbetjeninger, elektronisk kommunikation, e-bøger, visse transport- og billetløsninger, og en række fysiske produkter med digital flade. Hvis I sælger tøj online til forbrugere og ikke er en mikrovirksomhed som loven definerer den, er I i den samtale. Hvis I driver en intern timesags-portal til jeres egne medarbejdere, er I sandsynligvis i en anden.

B2B er det sted, folk slår sig. En ren erhvervstjeneste, der ikke sælges til forbrugere, er som udgangspunkt ikke det, EAA blev skrevet til. En shop der sælger til både privat og erhverv, eller et checkout der er det samme for begge, er et andet billede. "Vi er B2B" er ikke et stempel, I kan sætte på et site, hvor privatpersoner stadig kan oprette en ordre. Scope er et juridisk kald ud fra hvad I faktisk tilbyder — ikke ud fra hvordan I brander jer.

Mikrovirksomheder — loven bruger antal årsværk og en omsætnings- eller balancegrænse — er typisk undtaget for tjenestekravene. Produktregler kan se anderledes ud. Vi gentager det, fordi leverandører elsker at sige "alle skal overholde EAA". Det er forkert. Det er også forkert at antage, at I er undtaget, fordi I føler jer små. Tæl det, loven tæller. Spørg en jurist, hvis I er i tvivl. Et bureau skal ikke gætte jer ind eller ud af scope.

Når folk siger "vi skal være AA", mener de typisk Web Content Accessibility Guidelines på niveau AA. Den harmoniserede standard, der peger på, hvordan digitale grænseflader skal kunne opfattes, betjenes, forstås og være robuste, bygger på den tænkning. POUR: perceivable, operable, understandable, robust. Det er et nyttigt sprog. Det er ikke et diplom, I får efter at have kørt en automatisk scanner.

En scanner er et fint første pass. Den finder manglende alt-tekst, tynd kontrast, tomme links og inputs uden label. Den finder ikke, at jeres dato-vælger fanger fokus, at jeres "næste trin" er en div med et click-handler, eller at fejlbeskeden kun er en rød ramme. Den finder heller ikke, at jeres indhold er skrevet i et sprog, ingen kan parse — inklusive dem uden handicap. Automatik er et net. Det er ikke fiskeriet.

Det offentlige Danmark har i årevis levet under webtilgængelighedsdirektivet. Det er en anden slags pligt, med erklæringer og tilsyn, der ikke er det samme som EAA. At kopiere en offentlig erklæring ind i footeren på en privat webshop er ikke compliance. At låne deres tjekliste — tastatur, kontrast, captions, labels — er derimod et ærligt sted at starte, uanset om I er i scope.

Vi anbefaler at behandle WCAG som acceptkriterier på de flows, der betyder noget: forside til produkt, kurv, checkout, konto, søgning, kontakt. Et site kan score pænt i en scanner og stadig være ubrugeligt i checkout. Omvendt: et site med ærlige labels, synlig fokus, fornuftig heading-rækkefølge og tastaturbare dialoger er allerede langt — også før nogen har sagt "AA".

Først: tastatur og fokus. Knapper der er divs, menuer der kun åbner på hover, dialoger uden fokusfælde og uden Escape, skip-links der ikke findes. Uden det er resten kosmetik. På et Next.js-site sidder det ofte i jeres egne komponenter — ikke i CMS'et. På WordPress sidder det ofte i temaet og i de pagebuildere, der spytter <div> ud, hvor der skulle have været en knap.

Derefter: formularer. Label der er synlig og knyttet, fejl der er tekst og knyttet til feltet, autocomplete der er ærlig, og et checkout hvor hvert trin har en heading. Betaling og identifikation, I har embedded, skal kunne bruges med tastatur og have et navn. "Det er leverandørens iframe" er et ærligt problem. Det er ikke en fritagelse. I skal kunne skifte leverandør eller kræve en tilgængelig embedding.

Så: indhold og media. Alt-tekst på meningsfulde billeder, tom alt på dekoration, undertekster på den video der forklarer produktet, og heading-rækkefølge der spejler siden — ikke et hop fra h1 til h4 fordi designet var pænere. Det er også SEO. En side, en skærmlæser kan parse, er en side en crawler kan parse. Core Web Vitals og tilgængelighed er ikke det samme, men layout-shift der stjæler klikket på "køb" er begge dele.

Det vi lader vente: at male hvert ikon, at skrive erklæringer, før flows virker, og at "gøre hele arkivet AA" mens checkouten stadig er en musefælde. Prioriter det, et menneske skal kunne i dag. Arkivet og den gamle kampagne-landing kan I tage, når købet virker. Et bureau der starter med en 80-siders rapport og ingen ændring i kurven, har solgt jer teater.